De bedste udtryk er ærlige
Når du er kunde hos mig, så ved du, at jeg vil gå langt for at skabe en følelse af tilstedeværelse hos dig. Ikke blot for dig men også for mig. Jeg taler tit om tryghedsboblen, og det er den, jeg konstant forsøger at skubbe dig eller jer ind i. Når vi så er derinde, så sker de små mirakler. Du åbner dig op, og billederne går fra at være gode til at være autentiske og ærlige.
Hvad har det så med kunder vs. opgaver at gøre? Jo, ser du, for mig kommer de gode billeder, når tilliden er bygget. Det betyder også, at når vi mødes anden, tredje eller måske endda fjerde gang for at lave billeder, så kommer du lynhurtigt ind i tryghedsboblen, og billederne bliver bare dejlige. Det betyder også, at vi fra gang til gang kan bevæge os endnu længere ud i fotografiet, kunsten og udtrykkene, og derved skabe billeder, du slet ikke vidste, vi kunne lave 🙂
Noe, Camilla, Karin, Anders, Evalina, Zarah og mange flere har jeg skudt billeder af igen og igen. De er ikke fotoopgaver, men de bliver til kunder, som lynhurtigt kommer ind i tryghedsboblen. Og billederne... ja, de taler nok for sig selv 😉
Jeg tager gerne en kop kaffe med dig, hvor vi kan tale om, hvad det er for billeder, du ønsker, jeg skal lave. Det kan være portrætter, en gave til din kæreste, en julegave til familien, din graviditet, din fødsel, dit barn... Kontakt mig og mærk efter, om ikke jeg skal lave de fantastiske billeder til dig.